Som par er det umuligt at undgå konflikter, skænderier og måske endda kriser. Men hvornår er det så nødvendigt at opsøge professionel hjælp? Det spørgsmål tror jeg mange stiller sig selv. Vi vil så gerne løse det selv, og bruge vores sparsomme tid og penge på andet og måske sjovere ting, end parterapi. Det giver mening at have det sådan. Derfor skal det for manges vedkommen ret langt ud, før hjælpen opsøges, måske helt derud hvor det hele virker uoverskueligt eller hvor man er tæt på at gå fra hinanden...
Nogle par formår at komme afsted i såkaldt forbyggende terapi.
(læs mere om det her: https://samvirke.dk/artikler/forebyggende-parterapi-er-for-alle)i.
Dvs. par som egentlig trives, men som gerne vil have taget temperaturen på deres forhold, gerne vil have en mediator til at skabe et rum, hvori alt kan siges, og hvor parret på en anden måde kan slappe mere af, uden at bekymre sig om, hvorvidt kommunikationen er ved at løbe af sporet. Forskning viser at disse par, har en betydeligt forhøjet sandsynelighed for at forblive sammen, både på kort og langt sigt.
Parterapi er dyrt, parterapi er værdifuld tid, man kunne have brugt på en måske tiltrængt dateaften. Derfor kan det føles surt, at skulle afsætte tid og penge til den slags.
At finde den rette parterapeut, kan være en uoverstigelig opgave, for hvem er god, hvor hører de til rent geografisk, og hvad får vi ud af det? Ofte vil især én part, være ekstra skeptisk overfor at påbegynde parterapien. Det kan føles enormt grænseoverskridende at skulle lade et tredje menneske få indblik i så private og følsomme dele af ens liv. Især hvis man ikke har for vane at tale åbent og fortroligt med venner om ens inderste tanker. Stereotypisk set, er kvinder ofte socialiseret til at kunne tale mere åbent og ærligt med sine gode veninder, om parforholdets op-og nedture. Her får kvinden øvet sig i at dele, spejle, lytte, føle sig hørt, anerkendt og mærke den lettelse det kan være at få drøftet så sårbare emner. Manden vil stereotypisk set ikke være særlig øvet i dette, og det vil derfor for ham være en helt anden og langt mere grænseoverskridende proces at starte i terapi. Hvis vi bliver i dette generaliserede landskab, for en tid, vil det også ofte være kvinden som kommer til manden, med de udfordringer som hun oplever i parforholdet. Manden kan måske have en tendens til at gå og undertrykke, eller negligere de problemer han kunne mene, der er i forholdet. Dette kan alt sammen medføre en dynamik hvor kvinden føler hun skal tvinge manden med i terapi, og dette er ikke særlig rart eller gavnligt for nogen af de to parter.
Derfor vil jeg her foreslå en række spørgsmål, som I evt. sammen kan drøfte, inden I tager endeligt stilling til om parterapi er noget for jer:
Hvorfor er parterapi overhovedet kommet på tale for os?
Hvad holder os hver især tilbage fra at opsøge terapi?
Kender vi nogen som har haft god erfaring med terapi?
Hvad er det værste, der kan ske, ved at starte i terapien?
Hvad er det værste, der kan ske, ved at undlade at starte i terapien?
Kunne parterapi måske være gavnligt for os? Hvis ja, hvorfor?
Hvordan kan vi få plads i vores budget?
Hvordan kan vi rent lavpraktisk få det passet ind i vores hverdag?
Jeg håber at I sammen kan have en god snak om, hvad parterapi kunne give jer, hvordan det ville forhøje jeres chancer for at blive sammen. Parterapi er nemlig en ganske særlig oplevelse. Den er intenst, den er følelsesladet, den er grænseoverskridende, men den er også på mange måde den ultimative gave I kan give jeres parforhold. Det er en måde hvorpå I viser hinanden at I vil hinanden, at I vil prioritere hinanden, at I vil give hinanden plads til at tale, at I vil lytte, og at I vil lære at kommunikere på en anden måde. Det kan være samtaler som ender som en afklaring, en afklarethed i forhold til at det muligvis er bedst at gå fra hinanden. I så fald er parterapi også det helt rette rum, at få talt så svære og afgørende ting frem. I kan vide med jer selv, at I gav den alt hvad I kunne, at I gjorde alt i jeres magt. Men måske parterapien også blot kan være den tiltrængte saltvandsindsprøjtning som I trængte til. I vil kunne gå derfra med en helt anden forbundethed, intimitet og følelse af hér er der et rum hvor alle sten kan vendes.
Jeg står klar til at holde rum for alle følelser, som vil vise sig, også dem som kan have modstand mod selve idéen om terapi.
Comments